Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Stemningsbilleder fra Thorsminde
Flotte naturbilleder fra hele året Fotograf: Pernille Løvendahl Nielsen
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Thorsminde Skole


Thorsminde Skole  hører i dag under Staby Skole, så se venligst denne hjemmeside for oplysninger:
www.stabyskole.dk
  

Thorsminde Skoles Historie:

Thorsminde by er opstået med og omkring slusen og havnen. I 1880erne byggedes den første sluse. Tilrejsende arbejdere medbragte familien til Klitten. Børnene skulle selvfølgelig gå i skole, og der oprettedes skole. Den første Thorsminde skoles bygninger lå nord for det, der i dag er Thorsminde by, ca. på det sted hvor Thorsmindevej nr.155 ligger. Byen dengang først i århundredet kan vist bedst beskrives, som et klondikeagtig nybyggersamfund. Mange familier kom langvejs fra, - tilflyttet for at arbejde på sluse og høfdebyggeri, - Gilleleje, Bornholm, Frederiksborg, Husum Holsten, København og så selvfølgelig en del fra Nees, Bøvling, Sdr. Nissum m.v.

Senere i 1930 og 40erne hvor fiskeriet udviklede sig, kom mere stabile familier til. I 1942 eksproprierede staten p.g.a oversvømmelsesrisiko husene på den nordlige Bøvling Klit, og de fleste flyttede de 5 kilometer syd på til Thorsminde, og deres skole flyttede med. Thorsminde Skole og Bøvling Klit Skole blev til en skole. Fiskeri med havgående både fra kysten ophørte i denne periode, for nu havde man indsejlingen og den mere sikre havn i Thorsminde. Det blev grundlaget for byens udvikling.

Skolen havde i 1930og 1940erne til huse i en lille stråtækt bygning, der lå hvor kirken i dag har parkeringsplads. Under krigen tog Tyskerne ophold i skolebygningen, og børnenes skolegang måtte flyttes til nabobygningen, nemlig det ombyggede redningshus, der i 1939 var blevet Thorsmindes Kirke. Med den store tilgang og de store børneårgange efter krigen blev skolen for lille, og man tog bygningen, der ligger på Fuglevænget 1 i brug. Her gik den lille klasse, mens den store klasse forsat gik i den gamle bygning.

I 1952 blev så de bygninger, vi kender i dag bygget på Skolegade 25. De er senere udbygget et par gange, senest 1980. Her kom bibliotek, lærerværelse, fysiklokaler, idrætshal m.m. til.

Ulfborg-Vemb Kommune udvidede i 1999 Thorsminde Skole distrikt til også at omfatte Sdr.Nissum skoledistrikt.

Siden er der sket store ændringer i skolestrukturen og mange skoler er blevet lukket, desværre også vores i Thorsminde !  Men, vi er nu tilknyttet Staby Skole, og det er rigtig godt for vore elever, da der er et godt sammenhold og samarbejde på tværs af byerne.

For flere oplysninger, se Staby Skoles hjemmeside.

Gamle dage.....

Skolebillede fra 1952
Kalender
16.12.18
BINGO - BANKO
Kom og vær med til pladespil i Mindbo Centret kl. 14.00

OBS: da pladespil...
Thorsmindeby.dk  |   borgerforening  |   6990  Ulfborg  |   +45 21250368  |   post@thorsmindeby.dk