Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Stemningsbilleder fra Thorsminde
Flotte naturbilleder fra hele året Fotograf: Pernille Løvendahl Nielsen
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Besøg Thorsminde


Thorsminde er beliggende i det naturskønne Vestjylland, på tangen mellem Vesterhavet og Nissum Fjord.

Byen er omgivet af et dejligt naturlandskab, og her har I mulighed for både at slappe af og at være aktiv.
I byens havn kan I se når kutterne kommer ind med dagens fangst, evt. købe friskfangede fisk og nyde det hyggelige havnemiljø. Når I går tur på molerne, kan I opleve udsigten over både fjord og hav.

Strand:
Ved Thorsminde finder I dejlige Vesterhavsstrande med groft sand, klitter og dybt vand. Specielt nord for havnen er stranden god og har desuden Blåt Flag.
Som noget nyt er der spændt en sikkerhedsline ud mellem de 2 moler.
Foretrækker I mindre og mere børnevenlige strande, finder I dette ved Nissum Fjord. Her er sandet fint og vandet lavt. Fjorden er desuden også meget velegnet til windsurfing.

Natur:
Naturen omkring Thorsminde er præget af grønne områder, fjord og hav. Området ved Nissum Fjord har et rigt dyre- og fugleliv.
Fjandø er en lille ø i bunden af Nissum Fjord, lige ud for fastlandet, som er udlagt som fuglereservat og færdsel på øen er ikke tilladt i sommermånederne.
Læs mere om fjorden her: www.nissumfjord.dk

I Husby Klitplantage, 14 km mod syd, findes mange dejlige, afmærkede vandreruter. Plantagen strækker sig fra havet og ind i landet. Tættest ved havet består plantagen af klitter og hedelandskab, og længere inde i landet afløses den af fyrskov og senere frodig løvskov. I plantagen findes desuden en dejlig badesø.
Læs mere her: naturstyrelsen.dk

Aktiviteter:
I Thorsminde er der mange gode muligheder for lystfiskere. I kan smide snøren ud i Nissum Fjord eller i Vesterhavet fra molerne og havnen. Alt til fiskeriet finder du hos Fisk og Fritid på Gl. Havn - se også www.fisk-fritid.dk

Havet og Fjordens Hus summer af liv og arrangementer året rundt. Det er her Thorsminde Coastal Roklub,  Naturskolen og Idrætshallen holder til, læs meget mere her: www.holstebro.dk


De er flere gode golfbaner i området, bl.a. Holstebro Golfklub og Holmsland Golfklub ved Søndervig.
Thorsminde byder også på en svømmehal med sauna på campingpladsen.
Der er gode surfmuligheder ved Thorsminde, både på Vesterhavet og på Nissum Fjord. Desuden er der en kite-surfer skole på Thorsminde Camping se: www.thorsmindecamping.dk

Der findes flere gode cykel- og vandreruter i området. Stranden er, uanset årstid, altid ideel for vandreture.

Seværdigheder:
Byens vartegn er en havfrue, skabt af en lokal billedhugger, som illustrerer længslen efter fiskernes hjemkomst.

Besøg evt. Strandingsmuseum St. George i Thorsminde, som giver et indblik i dagligdagen ombord på de engelske krigsskibe 'St. George' og 'Defence'.
Museet blev grundlagt efter en af verdens største skibsulykker i 1811. Her forliste de to engelske skibe, og mere en 1000 mand omkom ud for Thorsminde. Hør den tragiske historie og se genstande fra de to skibe.
Blandt de spændende fund er kanoner, guldmønter, musikinstrumenter og våben. Se også www.strandingsmuseet.dk

Thorsminde Kirke er ret speciel, da den er indrettet i et tidligere redningshus.

Udflugtsmål:
Bovbjerg Fyr er altid et besøg værd: se mere her: bovbjergfyr.dk

I Thyborøn finder I både Kystcentret Thyborøn og Jyllands Akvariet (41 km). Her findes aktiviteter, udstillinger og akvarier for alle. Klap en haj, lav jeres eget tordenvejr eller start evt. en tornado.

Den gamle, kønne købstad Ringkøbing med de røde tegltage og de gamle brostensbelagte gader er et besøg værd (42 km). Ringkøbing Museum udstiller fund fra en jernalderboplads i Fjand, bl.a. en kendt, forkullet dør.

Handelsbyen Holstebro har mange spændende specialforretninger og gode indkøbsmuligheder i den bilfri bymidte.
Byen byder også på masser af kunst og kultur og hyggelige cafeer.
Kalender
16.12.18
BINGO - BANKO
Kom og vær med til pladespil i Mindbo Centret kl. 14.00

OBS: da pladespil...
Thorsmindeby.dk  |   borgerforening  |   6990  Ulfborg  |   +45 21250368  |   post@thorsmindeby.dk