|
|
Der flages ved alle arrangementer, der afholdes af Thorsminde Borgerforening i perioden 15.03 - 01.10. Skulle der være et arrangement uden for denne periode, tages det op i bestyrelsen.
Der flages ved jubilæer som afholdes af havnen og andre foreninger i byen.
Der flages ved alle begravelser, der foregår i Thorsminde Kirke, er det uden for ovennævnte periode, flages der kun på hver anden flagstang på vejen over slusen, da vi håber, vi kan undgå nedtagning af disse flagstænger.
Der flages ved konfirmationer i Thorsminde Kirke, samt ved diamant- og krondiamantbryllupper.
Der flages ved 90 og 100 år´s fødselsdage.
Ved alle disse ovenstående flagdage er det borgerforeningen, der sørger for at hejse og sænke flagene. Men ønsker du at flage for andet end ovenstående, kan det lade sig gøre at leje flag og flagstænger for kr. 200,-. Man skal dog selv sørge for at hejse og sænke flagene og de må ikke være oppe ud over flagtiden. Ret henv. for leje til én i bestyrelsen.
Der oprettes så en fond for udlejnings pengene, der går til vedligeholdelse af flag og flagstænger.
Regulativet er omdelt til alle husstande her i Thorsminde, så alle kender bestemmelserne.
Vedtaget af Thorsminde Borgerforening i 2009.
|
|
|